Vejle Modelflyve Klub Vejle Modelflyve Klub



21-05-2012 11:56:34

 Logget på som:
 Guest

Modelflyvning er en hobby, der udøves af ca. 4.500 mennesker i Danmark. Aldersmæssigt er det folk fra 12 – 80 år, men de fleste er nok omkring de 30 år.

Der findes forskellige former for modelflyvning – fritflyvning, linestyring og R/C-flyvning, hvor vi i Vejle Modelflyveklub hovedsageligt flyver R/C-flyvning.

Det er en hobby, der byder på mange spændende timer i hobbyrummet, for derefter at præsentere mesterværkerne for kammeraterne på flyvepladsen.

Vil man videre ud over “bare” at være med i en lokal klub, afholdes der DM i flere forskellige discipliner inden for modelflyvning. Herudover er der mulighed for at deltage i internationale konkurrencer, hvor der også afholdes både NM, EM og VM. 

For at lære at flyve modelfly, kræves jo først og fremmest, at du anskaffer dig et modelfly og dertil hørende fjernstyringsanlæg.

Ikke alle modeller er lige egnede for begyndere, og du bør derfor kontakte en klub allerede inden du går i gang, de vil kunne vejlede dig omkring anskaffelse af model, motor og fjernstyringsanlæg. De kan ligeledes hjælpe dig under byggearbejdet.

Når du så skal ud at flyve, har klubberne som regel nogle erfarne instruktører der kan lære dig at flyve. Hvis du prøver selv, er chancerne for succes meget små. En ting er dog sikkert - modellen skal nok komme ned igen.

Det tager ca. (mindst) 2 md. at lære at flyve et radiostyret modelfly, forudsat du er ihærdig og møder op på flyvepladsen når vejret tillader.

Men så har du også fået dig en hobby, som aldrig bliver triviel, hvor der altid sker noget nyt, og hvor samvær og kammeratskab er i højsædet.

Se også vores "begynder-guide" og  R/C-Unionen's hjemmeside.